»Sigøjnerhestene«
Oprindeligt er Irish Cob fremavlet af »The Travelers«.(i folkemunde sigøjnere).
»The Travelers« tilværelse, hvor de drog fra sted til sted med deres vogne, stillede særlige krav
og kendetegn til den hest, de havde brug for.
Hestens temperament var helt afgørende, da de levede i store familier med masser af børn,
hvor børn og hunde i bogstaveligste forstand »færdedes mellem benene på hestene«.
Hesten skulle være nøjsom, da den ofte ikke havde meget andet at leve af, end hvad der fandtes i grøftekanter og lignende, når familierne bevægede sig fra sted til sted.
Man havde ligeledes brug for en bredt anvendelig hest, der var stærk og udholdende,
men samtidigt en elegant ridehest.
En egentlig stambogsføring af racen er først påbegyndt i 1996.
Selvom »The Travelers« ikke registrerede deres heste, havde de deres aner i hovedet,
og det er delvis stadig den måde, de avler på.
Det betyder at stambogen stadig er åben, og heste stadig kan racegodkendes og optages
i Irish Cob Societys stambog.

Irish Cob er velegnet til naturpleje
Irish Cob’ben er særdeles velegnet til området i Bregninge mark.
Dels på grund af det gode og omgængelige temperament; dels fordi den har en stor hov,
der skåner området.
Samtidigt giver hovaftrykkene optimale ynglemuligheder for padderne i de aftryk der kommer
ved vandhuller og lignede.